tirsdag den 21. maj 2013

Bedre integrering af arbejdsrutinerne samt styrkelse af teamwork

Det burde ikke komme som en overraskelse. Adobe, firmaet som leverer langt størstedelen af softwaren til den grafiske branche, har ændret måden hvorpå de sælger deres programpakker. Nu er det ikke længere nødvendigt at skulle punge ud med 25.000 kroner pr. arbejdsstation for en fuld programpakke. - En pakke som bliver forældet hvert år når firmaet kommer med en nødvendig opdatering, der igen betyder en væsentlig udgift.
I stedet satser de på den kreative sky med månedelig abonnement, hvor man betaler pr. arbejdsstation. Men den allerstørste fordel er ikke den ændrede måde at betale på. - Det nye er måden man nu kan få sit team til at arbejde sammen i skyen, med de dertilhørende fordele mht. korrekturgange frem og tilbage til kunden. Alt sammen igennem skyen. Med alle informationer samlet 1 sted. Det betyder en lettere arbejdsgang, bedre integrering af teamet, bedre workflow, minimering af fejlkilder. 
Hos Graphos arbejder vi med Adobe CC - Adobe Creative Cloud.
 

mandag den 9. april 2012

Præsentationer


Som noget nyt er vi begyndt at tilbyde at lave professionelle virksomhedspræsentationer i enten Keynote, Publisher eller som kortfilm. - En gennemarbejdet virksomhedspræsentation kan åbne mange døre, hvorimod en mindre tilrettelagt generisk præsentation derimod lukker dem!

Her et eksempel på en side, fremstillet til en spansk kunde.
Her forsøges opnåes at være så visuel som muligt, meget lidt tekst, med brug af ikoner fremstillet specielt til kunden. En præsentation så visuel tilpasset, er egnet til præsentationer hvor sælgeren eller konsulenten er til stede og forklarer emnet. Den version som så videregives til kundeemnet efter præsentationen vil så indeholde noget mere forklarende tekst.

søndag den 1. januar 2012

Udvidelse af medarbejderstaben

Her midt i den globale krise er der tid til at opruste. Pr. 1. januar har jeg ansat en medarbejder mere delvis til at hjælpe med produktionen af Gråsten Avis, delvist til at styrke kompetencerne indenfor web programmering

onsdag den 20. oktober 2010

2 års jubilæum

Det er i disse dage 2 år siden jeg startede om med produktionen af Gråsten Avis, en lokal ugeavis i det sønderjydske. Vi har været med lige fra start, og er beviset på at det kan lade sig gøre at køre en ugentlig produktion af en avis, selvom annoncekonsulenter, redaktør og tegnestuen rent fysisk befinder sig i hver sin ende af Europa.
Gråsten Avis annoncører mærker ikke, og bør heller ikke opleve den fysiske afstand. Når annoncøren tager telefonen og ringer på mit danske SKYPE IN nummer, så stilles der automatisk om til firmaets Skype telefon her i Sevilla.

lørdag den 10. oktober 2009

Udvidelse af medarbejderstaben

Det grafiske bureau er nu udvidet med en lokal medarbejder. Så nu er vi to!
Susana er primært ansat til fremstilling af annoncer og rentegning af Gråsten Avis.
Det er ikke et problem hvorvidt man er nødt til at kunne sproget for at kunne rentegne en dansk avis. Rent faktisk kan det ofte være en hæmsko at være bundet op på de filtre som sproget lægger på kreativiteten.
- Det indebærer det en opfølgning, hvor jeg skal ind over og godkende den enkelte annonce, for at sikre kvaliteten og minimere forståelsesfejl, da Google Translate ikke altid gør det lige rigtigt.

onsdag den 1. oktober 2008

Flytter til nye lokaler

Er lige rykket ind i nye lokaler i den anden ende af byen. Ny adresse + fastnetnummer. Mit danske telefonnummer fastholdes dog, så som dansk kunde vil man ikke mærke noget til skiftet. Jeg glæder mig til at servicere Dem fra den nye adresse. Ring 36959936

fredag den 20. maj 2005

Graphos Outsourcing & Service

Maj 2005 blev startskuddet for Graphos, et grafisk servicebureau der trods den fysiske placering i det sydlige Spanien, lige fra start har fokuseret på at betjene danske kunder med uløst grafisk behov.

Bag Graphos står undertegnede, Hans-Ole Nielsen, dansk grafiker med mange års erfaring fra en af Danmarks bedste prepress- og publishing virksomheder: Digital XPress. Derudover er jeg uddannet i markedsføring suppleret med en del kurser i HD Organisation. Læs mere på Linked In profilen